Lærermangel: Når erfaring forsvinder og nye kræfter ikke bliver
I 2035 kan vi mangle 8.500 lærere
Udgivet 9. 9. 2025
Forestil dig en skole, hvor det bliver stadig sværere at finde læreruddannede til alle timer. Det er ikke en fjern fremtidsfantasi – det er en virkelighed, vi nærmer os. AE’s nyeste analyse peger på, at vi i 2035 kan mangle op mod 8.500 læreruddannede.
Det sker, fordi to bevægelser rammer samtidig: Mange af de erfarne lærere nærmer sig pensionsalderen, mens alt for mange nyuddannede forlader folkeskolen allerede inden for de første fem år. Når erfarne kræfter forsvinder, og nye ikke bliver hængende, så står vi med et historisk pres på skolen – og på lærerne, der bliver tilbage.
Lærermangel vil opstå når erfaring går på pension og de nye ikke bliver
Vi ved, at frem mod 2035 vil titusindvis af faglærte – herunder mange lærere – forlade arbejdsmarkedet på grund af pensionsalderen. Det betyder, at en stor del af dem, der i dag udgør rygraden i folkeskolen, gradvist forsvinder. Det er lærere med mange års erfaring, relationer og stærk faglighed, vi mister.
Samtidig viser tallene, at kun 6 ud af 10 nyuddannede lærere stadig står i klasselokalet fem år efter endt uddannelse. Det høje frafald betyder, at tilgangen af nye lærere ikke kan opveje den store afgang. Lærermanglen vokser – og presset stiger på de tilbageblivende, flere ønsker at forlade folkeskolen med en øget lærermangel til følge.
Konsekvenserne mærkes allerede
Når erfarne stopper og nye forlader jobbet tidligt, får det konkrete følger i hverdagen:
Flere timer dækkes af ikke-læreruddannede.
Arbejdspresset på de tilbageværende lærere stiger.
Trivsel og arbejdsglæde falder – både blandt lærere og elever.
Jeg møder ofte lærere, der fortæller mig, at de føler sig alene med ansvaret, at tiden aldrig slår til, og at glæden i jobbet bliver overskygget af stress. Den følelse er ikke individuel – det er en del af en større spiral, vi er nødt til at bryde, da der ellers vil komme en massiv lærermangel.
Lærerne brænder for deres fag, så lad os fokusere på deres trivsel
Jeg tror på, at vi kan vende udviklingen, men det kræver, at vi sætter ind på flere fronter:
At vi gør læreruddannelsen mere attraktiv, så flere vælger den til.
At vi giver de nyuddannede bedre støtte, mentorordninger og tid til at lande trygt i jobbet.
At vi giver de erfarne lærere mulighed for at bevare energi og motivation, så de har lyst til at blive længere.
Når jeg taler med lærere, mærker jeg tydeligt, at de brænder for deres fag. De ønsker at lykkes, at gøre en forskel og at være stolte af deres arbejde. Og det er netop dér, vi skal starte: med at skabe rammer, hvor lærere kan trives, samarbejde og vokse – uanset om de står for første gang i klasselokalet eller nærmer sig afslutningen på karrieren.
Hvis vi vil sikre en stærk folkeskole i fremtiden, skal vi handle nu. Ikke kun med tal og planer, men med reel opbakning til de lærere, vi allerede har – og til dem, vi ønsker skal komme til.
For når lærerne trives, trives eleverne også – og det er alt sammen med til at forebygge den varslede lærermangel.
Læs mere her: Lærertrivsel er en forudsætning for elevtrivsel
Faktaboks om SKOLECOACH:
SKOLECOACH bygger på over 20 års erfaring fra undervisningssektoren.
SKOLECOACH blev grundlagt af Bente Brandstrup i 2020. Hun har en baggrund som efterskolelærer og uddannelsesvejleder samt mange års erfaring med at afholde coachingsamtaler med børn og unge, bl.a. gennem Ungepotentiale, et tidligere landsdækkende netværk af coaches med speciale i at rådgive teenagepiger i mistrivsel. Derudover har hun 10 års erfaring som karrierecoach i toppen af dansk erhvervsliv.
SKOLECOACH tilbyder kurser og coachinguddannelser med speciale i unge samt individuel coaching, som kan foregå enten ved fysisk fremmøde i Nyborg eller online.
SKOLECOACH har base i Nyborg på Fyn, hvor vores NLP uddannelser, NLP Master Coach og karrierecoaching afholdes.
