Hvorfor taler vi så lidt om lærernes trivsel?

Header billeder til indlaeg

600 lærere ytrede ønske om et jobskifte

Udgivet 1/6 2025

Lærernes trivsel skal prioriteres!

Da jeg lancerede webinaret “Hvordan du finder et nyt job, du vil elske – Selvom du hele dit arbejdsliv har arbejdet på den samme skole! ”, blev jeg overvældet over interessen: Over 600 lærere tilmeldte sig i løbet af den første måned. Det vidner om et dybt ønske blandt mange lærere om forandring og refleksion over deres arbejdsliv.

I en tid, hvor folkeskolens fremtid diskuteres flittigt, er det bemærkelsesværdigt, hvor lidt opmærksomhed der rettes mod lærernes trivsel. Hvilket også belyses i 2 artikler i bladet Folkeskolen fra efteråret 2024:

  • Hver anden lærer overvejer at forlade faget
  • Hver femte nyuddannede lærer har forladt folkeskolen tre år efter ansættelsen 

Disse tal er alarmerende og peger på en dybere krise i lærerprofessionen.

Lærernes trivsel - en overset krise?

Når halvdelen af lærerne overvejer at forlade faget, og en betydelig andel af de nyuddannede allerede har gjort det inden for tre år, er det ikke kun et spørgsmål om personalemangel. Det er et symptom på en arbejdskultur, der ikke understøtter lærernes trivsel.

Gennem de seneste måneder har jeg haft samtaler med flere lærere, der søger coaching for at udforske, hvordan de kan anvende deres kompetencer uden for folkeskolen. Mange af dem nævner en oplevelse af en forråelse i skolen, som de ikke ønsker at være en del af. De føler sig magtesløse over for et system, der ikke længere afspejler deres værdier, og søger derfor nye veje, hvor deres færdigheder og passion kan komme til deres ret.

Hos SKOLECOACH tilbyder vi et 9-ugers karrierecoachingforløb, der er særligt målrettet lærere og pædagoger. Forløbet hjælper med at skabe overblik, retning og nye muligheder for dem, der mærker, at noget skal forandres i deres arbejdsliv. Det handler ikke nødvendigvis om at skifte job, men om at skabe et bedre arbejdsliv, uanset om det er i det nuværende job eller i noget nyt. 

Lærernes trivsel - eller mangel på samme har stor betydning for eleverne

Lærernes trivsel er direkte forbundet med elevernes læring og udvikling. En lærer, der føler sig værdsat og støttet, er bedre rustet til at engagere og inspirere sine elever. Omvendt kan mistrivsel blandt lærere føre til øget fravær, lavere undervisningskvalitet og i sidste ende påvirke elevernes udbytte negativt.

Behov for handling

Det er afgørende, at vi som samfund anerkender og adresserer denne udfordring. Det indebærer:

  • Styrkelse af arbejdsmiljøet: Reducere unødvendige administrative byrder og give lærerne mere tid til kerneopgaven – undervisningen.
  • Støtte til nyuddannede: Implementere mentorordninger og løbende faglig sparring for at lette overgangen fra uddannelse til praksis.

Åben dialog: Skabe fora, hvor lærere kan dele erfaringer, udfordringer og løsninger uden frygt for stigmatisering.

Lærernes trivsel er ikke blot en intern anliggende for skolerne; det er en samfundsmæssig prioritet. Ved at sætte fokus på lærernes arbejdsglæde og velbefindende investerer vi i fremtidens generationer. Lad os starte samtalen – for vores læreres og børns skyld.

Faktaboks om SKOLECOACH:

SKOLECOACH bygger på over 20 års erfaring fra undervisningssektoren.

SKOLECOACH blev grundlagt af Bente Brandstrup i 2020. Hun har en baggrund som efterskolelærer og uddannelsesvejleder samt mange års erfaring med at afholde coachingsamtaler med børn og unge, bl.a. gennem Ungepotentiale, et tidligere  landsdækkende netværk af coaches med speciale i at rådgive teenagepiger i mistrivsel. Derudover har hun 10 års erfaring som karrierecoach i toppen af dansk erhvervsliv.

SKOLECOACH tilbyder kurser og coachinguddannelser med speciale i unge samt individuel coaching, som kan foregå enten ved fysisk fremmøde i Nyborg eller online.

SKOLECOACH har base i Nyborg på Fyn, hvor vores NLP uddannelser, NLP Master Coach og karrierecoaching afholdes.

Scroll to Top