Uddannelse Til Ungecoach Skolecoach

Lærere ikke klar til at møde de unge efter genåbning

Når tusindvis af unge i disse uger vender tilbage til skoler og uddannelsesinstitutioner efter flere måneders corona nedlukning, er forventningen i den brede offentlighed generelt, at normaliteten hurtigt vil indfinde sig igen – og at hverdagsrutinerne vil bringe de unge og deres hverdag tilbage til den virkelighed, sådan som tingene så ud før corona. Men realiteten er desværre en anden.


Virkeligheden har ændret sig med corona

Den langvarige nedlukning har trukket så mange kræfter ud af de unges hverdagsrutiner, at mange af dem ikke bare uden videre glider ubekymrede tilbage til deres dagligliv på skoler og ungdomsuddannelser. Dertil har den flere måneder lange corona nedlukning været en FOR stor gamechanger. Derfor vil virkeligheden på skoler landet over være præget af unge og teenagere i mistrivsel – også efter genåbningen.

Og de udfordringer, som mange unge vil slås med som en konsekvens af corona krisen, vil deres lærere og undervisere blive konfronteret med de kommende måneder. Og lærerne vil i mange tilfælde være lige så uforberedte på den nye virkelighed, der venter dem efter corona – udløst af den mistrivsel, der er opstået under den flere måneder lange nedlukning.

Mange normalt velfungerende elever vil således have brug for ekstra hjælp og støtte i den kommende tid. Den støtte skal deres lærere og voksne kontaktpersoner være klar til at kunne levere.


Coaching af unge med afsæt i Trivselsmodellen

Nøgleordet er TRIVSEL. TRIVSEL baseret på Tillid, Relationer, Individer, Værdier, Styrker og Evner med et Langsigtet perspektiv.

De 7 bogstaver i TRIVSEL udgør rygraden i Trivselsmodellen, som coach og rådgiver Bente Brandstrup har udarbejdet som en del af sit undervisningsmateriale i virksomheden Skolecoach.dk. Her arbejder hun med at klæde lærere og undervisere over hele landet på til at møde og hjælpe ellers velfungerende teenagere og unge i øjenhøjde, der er blevet slået ud af kurs af corona – og som nu slås med manglende struktur og trivsel i deres hverdag:

Bente Brandstrup fortæller:

– Det er en udbredt misforståelse at tro, at teenagere og unge ”bare” skal have hverdagen tilbage, og så kører alt på skinner som før corona. Corona nedlukningen har bl.a. slået mange unge piger ud af kurs. De har brug for støtte til at finde tilbage i trivsel og til hverdagsrutinerne. Og her står mange lærere og undervisere helt naturligt i første række til at kunne hjælpe disse unge.

Bente fortsætter:

– Men mange lærere er slet ikke forberedt eller klædt på den opgave. Og omfanget af de unge piger, men også drenge, der er ramt på trivslen efter corona, vil garanteret komme bag på mange. Derfor har jeg udarbejdet Trivselsmodellen, der giver lærere og undervisere et brugbart redskab, som de kan anvende som værktøjskasse, når de pludselig står overfor unge i åbenlys mistrivsel.


Trivselsmodellen tager afsæt i 7 trin

Trivselsmodellen består af 7 forskellige trin, som understøtter den gode samtale med unge. Man behøver ikke være uddannet coach for at kunne bruge modellen, da flere af elementerne bygger på viden, man som lærer eller pædagog allerede kender. Modellen er prioriteret således, at man starter med begrebet Tillid og derfra bevæger sig igennem de i alt 7 forskellige trin i Trivselsmodellen.

Læs mere om Trivselsmodellen og bliv klogere på unges trivsel efter corona nedlukningen på Skolecoach.dk, hvor du også kan downloade et fakta ark med flere detaljer om de 7 trin i Trivselsmodellen.


Faktaboks om Skolecoach.dk:

Skolecoach bygger på over 20 års erfaring fra undervisnings sektoren. 

Skolecoach er grundlagt af Bente Brandstrup i 2020, der har en baggrund som lærer og uddannelsesvejleder samt en mangeårig erfaring med afholdelse af coachingsamtaler med børn og unge, bl.a. gennem UngePotentiale, et landsdækkende netværk af coaches med speciale i at arbejde og rådgive teenagepiger i mistrivsel.

Skolecoach er i dag en landsdækkende organisation med coaches over hele landet, der tilbyder kurser og efteruddannelse i individuel personlig udvikling målrettet både nyuddannede lærere samt mere erfarne og etablerede lærere og undervisere.

Skolecoach har base i Nyborg på Fyn. Det er her, at alle vores fysiske coachuddannelser afholdes. Vi tilbyder også individuelle coachingforløb i Nyborg eller hos vores samarbejdspartnere rundt om i landet.

Af Henrik Lange, freelancejournalist


Læs mere om NLP Unge Practitioner uddannelsen som starter 4. september 2023
Få flere detaljer om Mentorforløbet Det Første År målrettet nyuddannede lærere
Læs mere om muligheden for Individuel Coaching målrettet lærere i mistrivsel

Skriv en kommentar

Scroll to Top