Lærercoaching: Få arbejdsglæden tilbage

Lærere der trives, er det fundamentalt vigtigste for børns trivsel og læring

Få individuel lærercoaching med coach og tidligere folkeskole- og efterskolelærer Bente Brandstrup. Min rolle som coach er at hjælpe dig til at finde balancen mellem dit privatliv og dit arbejdsliv, så du kan opnå en større arbejdsglæde og trivsel i hverdagen uden at gå på kompromis med dine personlige værdier.

Som lærer er der mange ting, du kan blive overvældet af. Måske kan du genkende noget af følgende:

Klassetrivsel – Du gør dig umage for at skabe trivsel i dine klasser, men du føler ikke altid, at du når omkring alle elever.

Forberedelse – Du har et brændende ønske om, at møde velforberedt op til alle timer. Men du føler ikke, at du har tid nok til at nå omkring det hele.

Forældresamarbejde – Du møder velforberedt op, og alligevel har du ondt i maven over det uforudsigelige, som forældrene måske kan finde på at tage op.

Udfordrede elever – Du har elever i klassen, som ikke er i trivsel. Og selvom du gerne vil hjælpe, føler du dig magtesløs og utilstrækkelig.

Udfordrende elever – Du vil gerne rumme alle elever. Alligevel oplever du, at der er elever, som du har svært ved at nå ind til.

Kollegaer – Du er glad for dine kollegaer. Men du er ikke helt åben om de udfordringer, du har. De skulle jo nødigt tænke, at du ikke har styr på det.

Gennem coaching opnår du en større bevidsthed om din situation som lærer. Som coach kan jeg hjælpe dig med at finde ind til dine værdier og få overblik over, hvordan du kan få arbejdsglæden tilbage. Måske er det en overkommelig forandring, der skal til, for at du igen kan trives i jobbet. Eller måske kan det være en større ændring – eventuelt et jobskifte – der skal til, for at du kan blive glad igen.

Alt hvad vi taler om i coaching forløbet er naturligvis helt fortroligt, og jeg har selvfølgelig tavshedspligt.

Gennem min lærercoaching hjælper jeg dig til, at du igen oplever overskud, trivsel og arbejdsglæde. Og at du får opstillet realistiske forventninger til, hvad du skal levere i jobbet som lærer.

Bente er dygtig og inspirerende og har hjulpet mig med at finde den ægte udgave af mig selv. Jeg føler mig tryg ved at dele ud af mig selv, og stå ved den person jeg er. Det har været så givende for mig og forløbet har startet en selvudvikling, som kommer til at fortsætte langt ud i fremtiden. Det var lige det, jeg manglede.

Susanne, folkeskolelærer

Bente er som person meget dygtig til at skabe tillid og samtidig skabe et “arbejdsrum” i forhold til de issues, man kommer med. Hun har flere strenge at spille på, og kan dermed gøre sine coaching sessioner individuelle efter behov og muligheder. Jeg kan absolut anbefale at tage sådan et forløb, når man på et tidspunkt i sit liv skal vælge nye veje og have hjælp til at komme videre.

Vibeke, lærer

Jeg kan bedst beskrive det sådan, at jeg har fundet hjem efter at have været faret vild i mange år. Jeg anede ikke, at jeg skulle gennemgå så stor en personlig udvikling, og at det ville få stor betydning på mit faglige ståsted. Jeg har lært mange værktøjer, som jeg kan bruge både i mit arbejdsliv og personligt.

Tine, pædagog

Lærercoaching er for dig, der kan genkende dig selv i noget af følgende:

  • Måske er du ny lærer i jobbet, og har endnu ikke helt fundet din rolle
  • Måske er du en erfaren lærer, som er kørt træt i hverdagens pligter og forventninger
  • Måske er du tæt på at forlade jobbet som lærer, da det ikke længere giver mening for dig
  • Måske er du tæt på at bryde sammen, og kan slet ikke overskue at skulle på job igen i morgen
  • Måske er du bekymret for, om du ligger på grænsen af en stress sygemelding

Uanset hvad din udfordring er, så er jeg klar til at hjælpe dig videre.

Måske kan jeg hjælpe dig til at genfinde arbejdsglæden i det job du allerede har. Og måske finder vi frem til, at det er bedre for dig at skifte job. Og såfremt det er tilfældet, så hjælper jeg dig også gerne med at finde det rette.

36 print

Bente Brandstrup

Relevant uddannelse og erhvervserfaring:

Bente Brandstrup er indehaver af Pigepotentiale ApS og Skolecoach ApS. Bente har arbejdet som selvstændig coach siden 2008, og hendes fokus er altid individets personlige trivsel.

Bente er uddannet folkeskolelærer og uddannelsesvejleder og blev i 2008 uddannet NLP og Enneagram Master coach. I 2019 blev hun certificeret NLP- og Enneagram Trainer. Bente har tidligere arbejdet som uddannelseskonsulent i Region Syddanmark, vejleder hos UUO Odense og omegn, vejledningskonsulent i Efterskoleforeningen, efterskolelærer og folkeskolelærer.

Endvidere har Bente stor erfaring med outplacement, hvor hun har hjulpet medarbejdere fra mange af landets største virksomheder med afklaring og jobsøgning i forbindelse med afskedigelser.

I tvivl om lærercoaching er noget for dig?

Kontakt os for en uforpligtende og afklarende snak

Scroll til toppen